top of page

Om gruppen

Contra-Mestre Jiló

​​Sergio Luiz Mendes Pereira (Contra Mestre Jiló) blev født i Rio de Janeiro i 1981.
Jíló blev introduceret for capoeira i en ganske ung alder. Hans drøm var at rejse ud i verden og få mulighed for at leve af, videreudvikle og formidle capoeiraen til andre. Jiló har mere end tyve års erfaring og han er gradueret "contra mestre" (en trin før man bliver mestre).

​

Jiló har en stor undervisningserfaring, og han er vant til at undervise børn og unge - også i Danmark. Jiló kom til Danmark i 2001, da han var 19 år gammel. Han boede i Odense indtil 2007, hvor han har opbygget en succesfuld capoeiragruppe, som han stadig underviser. Siden 2007 har Jiló boet i Århus, hvor han fortsat arbejder med at opbygge en capoeiragruppe og dele sin lidenskab med århusianerne.

easy.
​

Grupo de capoeira Malungos

​Grupo Malungos er en capoeira-gruppe skabt i 2009 af barndomsvenner fra Rio de Janeiro, heriblandt Contra-mestrene Jiló, Pedigree, Sagui, Dino, Igor og Salaminho. Under vejledning fra mestrene Sorriso og Amendoim tilbyder Grupo Malungos capoeira-undervisning i Rio og mange steder i Europa.

Målet for Grupo Malungos er at sprede kendskab til capoeira og brasiliansk kultur, og ikke mindst give alle og enhver, på tværs af folkeslag, muligheden for at lære capoeira.

Ordet "malungo" stammer fra Kimbundu der blev talt af mange af slaverne der kom fra Afrika til Brasilien. En "malungo" betegner en person der har rejst med det samme skib til Brasilien. Senere blev ordet brugt i betydningen "ven". Vores gruppe består af mange venner rundt om i Europa og i Brasilien der rejser sammen i bogstavelig og i billedlig forstand for at blive bedre capoeiristas.


 

"Somos mais do que mil, somos um"

bottom of page